Ordenskorpset

Ordenskorpset

Politiets Ordenskorps er organiseret under HolstebroKommune, Brand & Redning. Den politimæssige del med ansvar og uddannelsevaretages af en politikommissær ved Midt- og Vestjyllands Politi.

I specialet uddannes i radiokommunikation, trafikregulering, parkeringsopgaver, bevogtning, eftersøgning og ulykkesassistance til det daglige beredskab når politiet eller Brand og Redning mangler ekstra folk med denne baggrund. Derudover er alle uddannet i førstehjælp og håndtering af tilskadekomne (HAT), samt en grunduddannelse i Indkvartering og forplejning. Disse uddannelser er grundlæggende for at være en del af et moderne redningsberedskab.

Man møder for det meste Politiets Ordenskorps ude i trafikken, hvor der særligt lægges vægt på sikkerhed for bilister og aktører ved forskellige sports- og folkelige arrangementer. I Danmark er det ikke tilladt at dirigere trafik ved civile arrangementer uden den fornødne uddannelse. Enkelte organisationer har fået uddannet sådanne folk, men man kan også rette henvendelse til Politiets Ordenskorps eller det stedlige politi og få hjælp på de særligt udsatte steder ved sådanne arrangementer. Omkostningerne er små og sikkerheden er opfyldt. For mange kan det være et irritationsmoment, at blive stoppet eller omdirigeret, men det er vigtigt at huske, at vi gør det kun for at undgå trafikpropper og i yderste konsekvens ulykker.

Vil du vide mere om Ordenskorpset, kan du finde kontaktoplysningerne her: Kontakt